Som 17-årig fik jeg chancen for at bo på en ranch med mere end 300 vildheste i Californien, USA, hvor hestene udelukkende trænes med naturlige metoder. Metoder som er tilpasset hestens eget ”sprog”, sociale omgang og indbyrdes hieraki. I stedet for at tvinge hesten til at samarbejde på menneskets vilkår, vælger hesten selv at følge den træner, den oplever som sin leder. Det var for mig en helt ny måde at tænke hestetræning på, men det var også et helt anderledes resultat jeg oplevede. Jeg var ikke i tvivl om, at disse metoder er dem, jeg vil arbejde med resten af mit liv.
I naturen lever heste i store flokke med mange underflokke, heri er der flere hierakier og alle har deres bestemte plads i hierakiet. Øverst er der lederen og i underflokkene er det mellemlederne der leder det daglige. I flokken er der tydelige konsekvenser hvis en hest ikke vil indordne sig lederen nemlig isolation, den bliver sim-pelthen smidt ud af flokken. Dette er en meget udsat position for en hest, da den derved står uden beskyttelse og tryghed. Alle heste er konstant opmærksomme på lederhesten og dennes skiftende reaktioner. Hvis lederen er rolig, er alle trygge. Hvis lederen viser frygt, så er der kaos. Lederrollen er det muligt for mennesker at opnå. Hvis vi kommunikere på hestens niveau. Det allerførste skridt i min hestetræning er at få hesten til at vælge mig som sin leder. Når det sker, følger hesten frivilligt mit mindste signal. Jeg arbejder på mange planer i min træning og har samtidig uddannelse i dyrehealing, clairvoyance og NLP og hypnose terapeut. Når jeg er på besøg hos privatpersoner, er det nogle gange clairvoyance eller healing der er brug for. Nogle gange er det ejeren/ rytteren der har brug for hjælp til at komme over gamle traumaer eller frygt. Andre gange er det et længerevarende trænings- eller genoptrænings-program. Som 17-årig fik jeg chancen for, at bo og arbejde på en ranch med mere end 300 vildheste i Californien, USA. Hestene blev udelukkende trænet og tilredet med ”hestehvisker-teknikker”. Jeg var på ranchen i 3½ år og uddannede mig samtidig på seminarer hos nogle af verdens førende hestetrænere, herunder Tom Dorance. Jeg fik også mulighed for, at studere Pat Parellis metoder og besøgte ranchen ’Flag Is Up’ ved Monty Roberts, der er et af de mest anerkendte hestetræningssteder i USA. Siden jeg kom tilbage til Danmark, har jeg arbejdet med danske heste i en bred vifte af træningsprocesser lige fra ungheste opdragelse, tilridninger, klargøring til kåring, genoptræning, ride-problematikker og adfærds problemer. Dog har jeg specialiseret mig inden for træning og udredning af adfærds vanskelige heste.Jeg har sideløbende undervist i disse teknikker på kurser og ved foredrag rundt om i landet. Igennem de sidste år har jeg deltaget i kurser inden for akademisk ridekunst samt arbejdet med klassisk dressur, dog uden brug af bid, sporer eller andre hjælpemidler - under kyndig vejledning af min kære ven og underviser Peter Vedel. |