Information
- Alle interesserede er altid velkomne til at kigge forbi min gård i Skælskør og følge træningen. Jeg arbejder dagligt med de forskellige heste, jeg har i træning. (Lav dog helst en aftale med mig først).
Selv har jeg 8 heste, hvoraf jeg har fået de fleste foræret på grund af, at de var problemheste - simpelthen opgivet. Dette er hestene, som jeg har trænet og benytter i den daglige undervisning af både børn og voksne.
- Jeg tager altid gerne imod problemheste. Det er dog ikke sikkert, at jeg kan beholde dem alle, så for nogle vil det være med det formål at genoptræne dem og videreformidle dem.
- Alle deltagere på mine kurser og undervisningselever anbefales at have hjelm på under ridningen.
- Alle der modtager undervisning af mig, både i træning og ved ridning anbefales at bære sikkerhedsvest.
- Al omgang på Lykkegården foregår på eget ansvar, min forsikring dækker ikke.
- Når jeg har heste i træning, tager jeg alle mulige hensyn til den enkelte hests trivsel, men intet ansvar, ejer selv er ansvarlig for forsikring af hesten.
- I tilfælde af akut sygdom eller skade, forbeholder jeg mig ret til at tilkalde dyrlæge på ejers regning i tilfælde af, at ejer ikke kan kontaktes.
- Når træningen foregår i ”hestens eget hjem” er det vigtigt, at der er en forsvarlig indhegning, da der oftest vil blive arbejdet med hesten løs. Hvis dette ikke er tilfældet, så kontakt mig venligst, da jeg så vil medbringe eget hegn.
- Al træning og undervisning kan ved forespørgsel blive filmet og indspillet på dvd.
Dette er især en god ide ved længere varende træningsprocesser som tilridninger, hvor man ikke kan deltage hver dag. På denne måde kan man alligevel følge hele træningsprocessen.
|