Børn og voksne - Horsemanship camp for børn
Da jeg ofte kontaktes af forældre til børn med heste, der ønsker, at deres børn får nogle flere redskaber til den daglige håndtering, ligesom der er stor efterspørgsel på undervisning af Natural Horsemanship til børn, afholder jeg en gang årligt en Horsemanship-camp for børn. I og med at hestene er så meget fysisk stærkere end vi er, kan børn ofte have svært ved at sætte sig i respekt på en positiv måde. På denne camp bliver der arbejdet med lederskab, og alle vil opnå lederskab uden brug af fysiske kræfter. Min erfaring er, at børn ofte nemmere end voksne lærer både at bruge kropssprog samt fornemme hesten og dens grænser. Det falder dem helt naturligt. De lærer at læse hestens signaler samt selv at benytte disse i kommunikationen med deres hest. Dette foregår selvfølgelig under opsyn - og i samarbejde med mig. Endvidere oplever jeg, at børn på disse camp´s er meget gode til at støtte og hjælpe hinanden. De gennemlever jo hver især ofte en stor læreproces.
I tilfælde af, at der ikke er mulighed for at medbringe egen hest, vil det være muligt at deltage alligevel og låne en af mine børnevante heste i perioden.
For yderligere information kontakt mig venligst på telefon nr. 22 64 61 16.
Ridelejr hos Mia 2009
Tirsdag: Vi lærte at få vores heste til at respektere os og se os som deres leder. Vi så hvordan vi skulle arbejde med hestene ( Mia`s måde) Vi lærte også om hestens sprog og at forstå dem ud fra deres adfærd. Og at finde ud af ud fra deres kropssprog hvordan de er blevet behandlet tidligere. Om de for eksempel er blevet mishandlet tidligere. Man kan mishandle hesten ved at ride med bid, spore og pisk, hvis man ikke rider ordenligt. Man skal opnå fuld tillid fra sin hest, hvis den skal se en som sin leder. Vi så selvfølgelig også hvordan Mia arbejdede med sine heste. Det var meget spændende
Onsdag: Vi fortsatte med at træne fra jorden og få hestene til at følge os. Og da vi var kommet langt, begyndte vi at ride. Vi red på hestene uden noget udstyr (skridt og trav) og det var ret sjovt. Hestene begyndte at blive bedre efterhånden som vi arbejdede med dem. Det hele blev bedre onsdag fordi man kom mere ind i det og det gjorde det nemmere.
Torsdag: Vi lærer noget hele tiden, men det bliver bedre dag for dag. Vi er alle sammen kommet til at ride på vores heste uden noget udstyr. Og styre dem i skridt og trav. Det er faktisk ikke så svært at ride på hestene uden udstyr, det er lidt anderledes men det er sjovt.Vi har også prøvet at ride med bidløs trense og vi vil alle sammen gerne have sådan en til vores heste nu. Det er en rar måde at arbejde på for man har det bedre med den måde, når hestene ikke er tvunget til noget. Vi prøvede også at ride på en af Mia´s heste og den var også meget dygtig. Den skulle rides med småbitte tryg i en "rytme" for at den gik rigtig pænt og det prøvede vi så og det var faktisk meget sjovt. Vi brugte også den "rytme" da vi senere kom op på vores egne heste og det gik også meget godt.
Fredag: Vi red igen med bidløs trense og vi begyndte at træne til det ”show” som vi skulle vise for vores forældre når de kom for at hente os. I showet skulle vi også ride galop på hestene, så det begyndte vi også at træne. Mens der var en som trænede ude på banen, red og trænede vi også en ad gangen inde i ridehuset. På en af hestene prøvede vi at ride to på. Han havde aldrig prøvet det før, men efter han havde været al træningen igennem fra jorden inden og havde forstået at det var rytteren som er leder og den der bestemmer, sagde han ikke noget til det. Hestene skal nemlig gøre hvad lederen siger og bestemmer at den skal gøre og hestene skal hele tiden være opmærksom på lederen. Det var sjovt at ride to på én hest og det besluttede vi at have med i vores show.
Lørdag: Vi nåede at træne lidt inden vores forældre kom og det var meget rat lige at få en fornemmelse af hvordan de ville opføre sig. Noget tid efter kom vores forældre og vi begyndte at vise showet. Vi kom ind en af gangen for at viste hvad vi havde lært og når vi så havde gjort det trak vi væk fra banen og en anden kom ind for at vise sit. Da vi alle sammen havde vist det vi havde lært begyndte vi at ride et lille program som vi også havde øvet på. Efter det var sådan set færdige og vi begyndte at pakke vores ting og tage hjem.
Amalie Sørensen, Camilla Jensen, Maria Dinesen og Louise Dinesen.
Tak for en god ridelejr !! |
|